REKTORS RAMMER (Sidst redigeret 250610)
INDHOLD:
1: Koncept for Almen studieforberedelse (AT)
2: Koncept for Almen sprogforståelse (AP)
3: Koncept for Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)
4: Koncept for studieplan
5. Organisering af og ressourcer til team
6. Skriftlige opgaver/ elevtid/projektopgaver mm.
1. Koncept for AT-forløb (254 lektioner svarer til 200 timer)
Klik her for at se oversigt der viser progression, produkter og sammenhæng med sso, sro, srp.
I 1.g vil vi forsøge at lære eleverne om aspekter ved de "3 hovedområder" (sproglig-humanistisk, naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig). Eleverne præsenteres for gymnasiefagenes genstandsområder og klare metodiske ligheder og forskelle.
Målet for 1.g undervisningen er især at lære eleverne kravene til en problemformulering og dermed forskellen på at kunne: "bruge viden" og ikke blot at: "referere viden".
- Hvad: de vil beskrive, hvad de vil undersøge, hvilket mål de har
- Hvorfor de vil undersøge netop det valgte, hvorfor de har sat sig netop disse mål
- Hvordan: de vil let, hvilke tekster/materialer de vil anvende
- Hvorfor de vil anvende de valgte tekster/materialer
Grundforløbet:
Da grundforløbet i forvejen er tynget af fagligt samarbejde i fag som almen sprogforståelse og naturvidenskabelig grundforløb, har vi besluttet, kun at placere 2 AT-forløb i denne periode. Da eleverne på NGG skal have mulighed for forholdsvis let at skifte studieretning, skal grundforløbsklasserne læse de samme temaer, i de samme perioder og med samme lektionstal. I forårsforløbene arbejder klasserne med samme AT-temaer, men indholdet kan være meget forskelligt for de enkelte klasser.
1.g:
AT/intro: December/januar: (6 lektioner: en 2, hi 2, ma 2)
AT/1: Januar/februar: Lyd og bølger (15 lektioner: fy 7, ma 7)
AT/2: Marts: Bioetik (bi 7, da 4, en 5) AT/3:
AT/3: April: Krop og sundhed (sa 7, id 5, hi 3)
AT/4: Maj/juni: Indgår som en del af sso og kronologiforløb (da 4, hi 4)
I planlægningen af de enkelte forløb inddrager team og faglærerne skolens kompetenceplan for 1.g-3.g. Herefter aftaler de hvilke konkrete kompetencer, der er fokus på i de enkelte AT-forløb og skriver disse ind i studieplanen. Team og faglærere kan aftale at nogle fag direkte tager kompetencer op i timerne, mens andre fag blot indirekte indtænker dem i undervisningen.
Konkret bør alle forløb introduceres og afsluttes af hele lærergruppen. Der bør være en fælles tekstsamling som udleveres til eleverne og eleverne bør alle få en individuel tilbagemelding på det produkt de afslutter forløbet med.
2.g: (AT/5 og AT/6)
I 2.g er selve synopsisbegrebet i fokus. Eleverne bør i løbet af 2.g få en sikker fornemmelse for forskellen på en egentlig besvarelse og en synopsis. De skal have fuldt kendskab til de formelle krav til synopsis i Almen Studieforberedelse og endelig skal de kunne se synopsen som første del af en tré i én eksamen: Synopsis - talepapir - mundtlig eksamen.
AT-5 (30 lektioner): Lærerteamet afgør selv emne og indhold. Alle obligatoriske fag (undtaget sprog 2) deltager forholdmæssigt, idet historie, dansk, naturgeografi og studierejsefag, skal huske at afsætte timer til AT-6. Af hensyn til 3.g AT-forløb vil det være passende at afholde 2.g AT-5 i november/december.
AT-6: Dette AT-forløb indgår som en del af 2.g studierejsen, der i øvrigt finder sted i 2 af studieretningsfagene. I alt er der tale om 38-41 lektioner: De 2 rejsefag afsætter hver 15 lektioner, hvoraf de 12 finder sted under selv rejsen, historie og dansk afsætter hver 4 lektioner og for de relevante studieretninger afsætter naturgeografi 3 lektioner. Produktet kan typisk være en synopsis/talepapir til elevoplæg under rejsen. AT-forløbet bør så vidt muligt tage højde for det studieretningsprojekt/-opgave, der bygger på rejsen.
Der kan være tale om at lave særaftaler mellem studieretningsfagene, idet et studieretningsfag kan være med i studieretningsopgaven (rejsen) uden at fagets lærer deltager.
Evaluering i 2.g: I 4. semester foretages en evaluering ifølge bekendtgørelsens fagbilag om AT-forløb. Denne evaluering tilrettelægges efter den endelige eksamensform i 3.g. På NGG er det besluttet, at opgaven (I modificeret form) er den opgave som 3.g samme år har haft til eksamen i AT. Eleverne får besked om hvilke fagkombinationer á 2 fag de kan vælge. Klassens faglærere vil være vejledere. Tidspunkter for valg af fag, mm fremgår af årsplanen. Den mundtlige prøve vil blive afholdt i den normale eksamensperiode. Da synopsen skal afleveres og rettes af lærerene, er der afsat 5 t elevtid. Standpunktskarakteren gives som en helhedsbedømmelse af synopsen og den mundtlige præstation. Elevens vejledere er eksaminator/censor. Teamkoordinatorerne har ansvaret for, at eleverne er informeret om prøvens indhold og rammer.
3.g: (AT/7) og eksamen
AT-7: (60 lektioner) Obligatoriske fag og studieretningsfagene afgiver og deltager forholdsmæssigt i dette forløb. Forløbet introduceres i uge 37 og afsluttes snarest efter efterårsferien med en "mundtlige prøve" på baggrund af elevernes synopser. Opgaven vil alt andet lige blive valgt blandt tidligere eksamensopgaver.
AT-eksamen:(37 lektioner) Eksamensgrundlaget offentliggøres af ministeriet ca. den 1. februar, eleverne vælger fagkombination senest den 1. marts (I 2010: 23/2) og afleverer deres synopsis senest den 1. april (I 2010: 26/3). Se i øvrigt "Værktøjskassen
Generelt om AT:
Det er således kun fag, hvor klasserne er samlet, der afholder AT-forløb og hovedreglen er, at fagene skal have timerne tilbage, idet dette er indregnet i time-/fagfordelingen.
Teamet sørger for at AT-forløbene afholdes, således at eleverne er trænet i, at forløb indeholder fag fra mindst 2 af hovedområderne. (NB! Flere af fagene kan optræde under flere af de 3 hovedområder)
Team og faglærere aftaler en fordeling af skriftlig elevtid til de enkelte AT-forløb, idet der er afsat følgende elevtid (skal dække tilbagemeldinger på skriftlige opgaver, herunder synopser, prøver, mm, der ligger uden for 4. semester prøven eller den afsluttende prøve):
Grundforløb:5 timer
1.g, forår: 20 timer
2.g: 15 timer
3.g: 10 timer
Teamet melder til ledelsen om fordelingen af den skriftlige elevtid mellem lærerne. Herefter inskrives løntimetallet på lærerens årsplan.
Forløbsevaluering af AT: Hvert forløb evalueres af de involverede faglærere, der afleverer resultatet til klassens teamkoordinator. Hvert skoleår evalueres det samlede forløb af teamet.
Elevevaluering i AT: Eleverne evalueres i hvert enkelt forløb.
2. Koncept for Almen sprogforståelse:
For grundforløbsårgangen udpeges i forbindelse med time-/fagfordelingen 1 af klassens sproglærere til at varetage almen sprogforståelse. Læreren skal alt andet lige være latinlærer. AP-forløbene koordineres, således at faget almen sprogforståelse fremstår stort set ens for grundforløbsklasserne.
For hver grundforløbsklasse udarbejdes en aktivitetsplan i overensstemmelse med bekendtgørelsen bilag om almen sprogforståelse.
Timerne er alt andet lige placeret i fast ugeskema/blokke
Forløbsevaluering: Dele af forløbet kan evalueres særskilt af de involverede faglærere, og efter grundforløbet evalueres det samlede forløb af AP-lærerne.
Elevevaluering: Eleverne kan evalueres under forløbet. Som afslutning på grundforløbet aflægger eleverne en prøve. Prøveformen besluttet af underviserne, men er ens for alle ap-hold. Lærerne giver eleverne én intern ikke medtællende karakter på baggrund af undervisningen og prøven. Karakteren optræder på elevens eksamensbevis.
3. Koncept for Naturvidenskabeligt grundforløb:
Temaet for NV er: ”Evig energi”
For grundforløbsårgangen udpeges i forbindelse med time-/fagfordelingen 4 lærere til at varetage det naturvidenskabelige grundforløb. De 4 lærere skal tilsammen repræsentere fagene: Fysik, kemi, biologi og naturgeografi
Teamet udarbejder og afholder en aktivitetsplan i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag om naturvidenskabeligt grundforløb, aktivitetsplanerne skal fokusere på de samme kompetencer i alle grundforløb og må gerne fremstå som ens for alle grundforløbsklasserne
Timerne er placeret i 2 projekter:
Projekt 1 afholdes i forbindelse med 1.g intro-tur.
Projekt 2 planlægges og afholdes som et forløb på 1-2 uger i efterårssemesteret.
Forløbsevaluering af NV: NV-teamet evaluerer det samlede forløb.
Elevevaluering: Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som eleverne udarbejder individuelt. Det skriftlige produkt skal omfatte behandling af praktiske undersøgelser. Evalueringen foretages på baggrund af det skriftlige produkt og en kort, faglig samtale med eleven (15 minutter). Der gives én ikke-medtællende karakter som indføres på elevens eksamensbevis.
4. Koncept for studieplan/overordnede plan for undervisningen:
-Skolens ledelse sammensætter teams, udarbejder årsplan, godkender kompetenceplaner og "Rektor rammer". Disse forudsætninger danner den overordnede plan for undervisningen i de enkelte klasser. De enkelte lærerteams har ansvaret for de enkelte klassers konkrete studieplaner i programmet Lectio (herunder bekendtgørelsens krav vedrørende studie- og notatteknik, IT, informationssøgning, skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed), varierende produkter, evalueringer, arbejdsformer og en klar progression.
- Superbruger af Lectio og teamkoordinatorerne gør Lectio klar for klassens lærere.
- Faglærerne bør løbende indskrive intenderede studieplaner, der indeholder beskrivelse af forløbet, hvilke faglige og andre kompetencer der er fokus på, progressionsbeskrivelse, skriftlige afleveringer og evaluering af forløb.
Undervisningsbeskrivelserne skal ifølge stx-bekendtgørelsen og hf-bekendtgørelsen offentliggøres ved afslutningen af grundforløbet i 1.g, ved afslutningen af undervisningen i hvert skoleår eller ved afslutningen af enkelte fag. Undervisningsbeskrivelserne indgår som baggrundsoplysninger til elever og censorer før de mundtlige prøver. Ligeledes har en elev, der skifter udddannelse, skole eller studieretning krav på, at team og faglærere udarbejder undervisningsbeskrivelser for elevens gennemførte forløb.
- Teamet fører studieplanen/undervisningsbeskrivelsen i Almen studieforberedelse
- På samme måde opretter teamet, hvis det er nødvendigt, studieplan for øvrige flerfaglige forløb, men lærerne sørger selv for indholdet.
- Via Lectio, der indeholder elevtid og afleveringsfrister, står teamet for koordinering af elevernes skriftlige arbejdsbyrde.
Evaluering: Grundforløbet samlet i uge 2, studieretninger samlet i uge 17 og uge 48.
5. Organisering af og ressourcer til team:
- 1. g grundforløbs-team og 1. hf-team består af 3 lærere indtil januar, hvorefter den 3.-lærer som er studievejlederen stopper. De øvrige team består af 2 lærere (Teamet repræsenterer som hovedregel minimum 2 af hovedområderne (hum/samf/nat)
- Principielt gælder følgende retningslinier: alle må forventes, at kunne samarbejde med alle, time-/fagfordelingen skal gå op og man kan ikke være medlem af mere end 2 team på samme tid (dog undtaget studievejlederne).
- Ressourcer til team: Hver team-lærer tildeles et mellem tillidsrepræsentanten og rektor aftalt timetal . Rektor udpeger en af team-lærerne som klasselærer/teamkoordinator. Denne tildeles efter aftale mellem tillidsrepræsentanten og rektor et funktionstillæg (som ikke kan deles af flere lærere)
- Rektor udpeger de enkelte team i forbindelse med færdiggørelsen af time-/fagfordelingen. Lærere der ønsker at være i eller danne et team kan søge rektor i forbindelse med time-/fagfordelingen
- Adhoc-team kan nedsættes løbende. Timetal og eventuelle tillæg for dette arbejde aftales mellem tillidsrepræsentanten og rektor
- I årsplanen placeres 2 årlige møder mellem teamkoordinatorer og repræsentanter for ledelsen. Hvis der er behov for flere møder, aftaler teamkoordinatorerne disse med ledelsen.
- Hvert team arbejder som selvstyrende gruppe under de fælles mål.
5.1 Teamopgaver/ overordnede målsætninger:
- at leve op til bekendtgørelsen krav om teams
- at gøre overgangen til gymnasiet/hf let og til en god oplevelse for de nye elever
- at bidrage til og styrke gode arbejdsvaner og et godt arbejdsmiljø i klassen
- at bidrage til at undervisningen udgør et hele
- at bidrage til en sikker vurdering af den enkelte elev med henblik på god og konstruktiv vejledning, specielt i forbindelse med lærerforsamlinger.
- at styrke lærersamarbejdet
- at sikre vidensopsamling og vidensdeling mellem lærerne
- at sørge for udvikling på tværs af klasser, inden for faggrupper eller på tværs af disse. Hertil kan yderlige nedsættes adhoc-team
5.2 Lærerteam – konkrete opgaver:
SKAL-opgaver:
- afholde sit første planlægningsmøde inden elevernes første skoledag.
- placere dagsordener og referater fra teammøderne på Lectio
- hjælper den enkelte elev med at føre en studierapport over elevens AT-forløb (foregår teknisk i programmet StudiePlan).
- følge eleverne tæt. Forbereder klassen til lærerforsamlingsmøderne og tager i det hele taget løbende problemer i klassen op. Efter behov inddrages studievejleder, inspektorer eller rektor. Rektor informeres jævnligt (evt. via referater fra teammøder) om klassens styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Klassens lærere informeres løbende om teamets aftaler med klassen/enkeltelever.
- afholde et – to årlige møder mellem klassen og team-lærerne eventuelt som opfølgning på de halvårlige evalueringer af de samlede undervisningsforløb.
- samle evalueringer af alle større projekter, herunder AT-forløb, NV-forløb, studieprojekt og foreligger resultaterne for rektor.
- afslutte teamarbejdet med en kort skriftlig evaluering af studieplanen og teamarbejdet som afleveres til rektor.
- planlægge og eventuelt medvirke til afvikling af introduktionskursus 1. hf og introkursus/-tur i 1.g/ 1. hf.
- planlægge klassens indføring i skolens IT-udstyr, herunder Lectio i fællesskab med datavejlederne og superbruger i Lectio.
- organisere klasseaften i forbindelse med ”girafmødet” for grundforløbsklasserne
- godkende og koordinere klassens ekskursioner efter skolens ekskursionsregler.
- afholde møde før skolestart med klassens lærere, hvor det skriftlige arbejde koordineres og har ansvaret for, at eleverne gøres bekendte med elevtiden for den enkelte opgave.
Vedrørende det skriftlige arbejde og elevtid se nedenfor punkt 6.
- informere eleverne om større skriftlige opgaver/prøver og projekter: AT-prøver (GYM), SSO (HF), projektuger/eksamensprojekt (HF), studieretningsprojekter (GYM).
- i samarbejde med studievejleder og gymnasiekontoret uddele og indsamle blanketter vedrørende opgaver.
- af hensyn til elevernes arbejdsbyrde bede kolleger om at udsætte ekskursioner, skriftlige afleveringer eller andre større enkeltfaglige tiltag, der kolliderer med tværfaglige opgaver, eksamensopgaver eller tilsammen stresser eleverne. Hvis der ikke kan findes en løsning, kontakter teamet rektor/inspektor.
- Aftale møder med deltagelse af andre team.
Vedrørende specifikt teamets arbejde med studieplanen se under punkt 4.
KAN-opgaver:
- foretage timebytninger, skemaændringer o. lign, hvis det ikke kolliderer med andre hensyn. Inspektor informeres om disse ændringer.
5.3 Teamkoordinator opgaver:
SKAL- opgaver:
- tage initiativ til og ansvar for mødeindkaldelse og dagsorden for team og møder for klassens lærere. Være ordstyrer og sekretær under møderne og sørger for offentliggørelse af referater til mødedeltagerne på Lectio.
- varetage kontakten udadtil (ledelse, andre team, studievejleder, Studievalg København)
- deltage i fællesmøder for klasselærere/teamkoordinatorer indkaldt af ledelsen/inspektor med henblik på:
- planlægning og koordinering af klasserne, lokalerne, lærerne.
- erfarings- og meningsudveksling mellem de forskellige team.
- at opnå et fælles fodslag om kompetencemål ved afslutning af grundforløb, efter 1g, 2.g og 3.g.
- at planlægge og drøfte fælles aktiviteter for gymnasiet/hf, enkelte årgange, mm.
- informere eleverne om planlægning, ændringer i årsplan, eksamens- og årsprøveforhold.
-aflevere fordeling af elevtid til de enkelte at-forløb på gymnasiekontoret.
5.4 Tutorer i HF
- (Tutor/teammedlem) fører i fællesskab med HF-eleverne studiebogen (bilag 5 i HF-bekendtgørelsen).
6. Skriftlige opgaver/ elevtid/projektopgaver
Aflevering af opgaver
A: opgaver i enkelte fag (+ 1.g nv):
Afleveringstidspunkt og form aftales med faglæreren.
faglæreren kan udsætte afleveringstidspunktet.
B: Eksamensopgaver (2.hf: ep og sso; 3.g: srp og at):
Afleveringsform og tidspunkt er som hovedregel anført på den blanket, der skal afleveres sammen med opgaven.
Aflevering foregår på gymnasiekontoret, der fører kontrol med underskrifter, sidetal, afleveringsfrist og sørger for fordeling til vejledere, censorer, m. fl.
C: Øvrige flerfaglige opgaver (1.g: sso, at; 2.g: at, spr-opgave, 3.g: at):
Afleveres til teamkoordinatorer/team, der kontrollerer afleveringsfrist og sørger for fordeling til vejledere, m. fl.
Teamkoordinator/team fastsætter afleveringsform og afleveringstidspunkt, idet der så vidt muligt koordineres mellem klasser, der har samme opgave/opgavetype.
6.1. Elevtid
Faggrupperne aftaler, ud over de centralt aftalte opgaver, forskellige typer af skriftlige opgaver og den elevtid, der svarer til opgavetypen. De enkelte teams checker at eleverne snarest efter skoleårets start (se årsplaner for datoer) gøres bekendt med tidspunkterne for opgavernes aflevering og den elevtid, der er forbundet med den enkelte opgave. Afleveringstidspunkterne skrives ind i Lectio. Endelig bør eleverne vide hvilken evalueringsform, der anvendes ved den enkelte opgave.
Skriftlige afleveringer i forbindelse med AT-forløb og elevtid hertil kan offentliggøres senere – dog senest 14 dage før AT-forløbet starter.
Elevtiden i gymnasiet er fastsat til mellem 585-635 timer. Naturvidenskabelige studieretninger befinder sig ifølge i den øverste del af intervallet.
I hf er elevtiden fastsat til 350-450 timer.
Fordelingen i gymnasiet giver stort sig selv for de fagniveauer, der afsluttes inden for ét år. Det er faktisk kun dansk A og engelsk B med 75 henholdsvis 50 elevtimer, hvor der skal træffes en beslutning om fordelingen på de enkelte år. Dette sker proportionalt ud fra fordelingen af konfrontationstimerne
Anvendte elevtimer i gymnasiet: (dansk: 75, matematik C: 40, sprog 2 B: 40, engelsk B: 50, alle vil herudover have 2 fag på A-niveau: 220-285 og de fleste vil ydermere have et B-niveau med en skriftlig årskarakter: 40). Dette giver på forhånd 465-530 elevtimer. Af de øvrige timer ca. 100 vil de fleste blive brugt til interne projekter (AT: 55 (fordeles således: gf:5, 1g forår:20, 2g:15, 3g:10), AP:10, NV:10, musik C: 5, sso-historie/dansk opgave i 1.g (20), internt studieretningsprojekt i 2.g (20), hertil kommer rapportering af eksperimentelt arbejde.
Anvendte elevtimer i hf: (dansk: 75, matematik C: 50, engelsk B: 50, nf-gruppen: 45, projektet i 1.hf: 25)
Bemærk for øvrigt, at termins- og årsprøveopgaver ligger ud over det nævnte elevtimetal. Det gælder bl. a. prøve i NV (2t elevtid) og AP (3t elevtid) efter grundforløbet. elevtid)
Det skriftlige arbejde bør være varieret og kan have karakter af: tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieprodukter, synopsis.
Evalueringen af skriftligt arbejde kan tage flere former: retning, kommentering, samtaler. Rektor beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår, hvor al skriftlig arbejde får en karakter og/eller en skriftlig kommentering.
Lærernes rettereduktion fordeles så vidt muligt i forbindelse med den årlige time-/ fagfordeling. Lærerne får 4 gange årligt (1. sept., 1. nov., 1 feb., 1. maj) en årsplan, herunder tal for rettereduktioner og tildelinger af timer til opgaver i øvrigt.
6.2 projektopgaver: (En detaljeret plan for de enkelte opgaveformers organisering på NGG findes på hjemmesiden under: Værktøjskasse
1. hf projektopgave
Som afslutning på 1.hf arbejder eleverne individuelt eller i grupper med et 25 timers (1 uge) projekt i 2-3 fag. 4 uger før projektugen vælger eleverne fag, emne samtidig med at de kommer med et forslag til en problemformulering, herefter får eleverne tildelt 2 vejledere. Som produkt udarbejder eleverne en synopsis, som de afleverer på den sidste projektdag. Ca. 1 uge efter aflevering af synopsen kommer eleverne til en mundtlig ”årsprøve” hos vejlederne. Efter eksaminationen får eleverne en tilbagemelding på stærke og svage sider ved deres arbejde med projektet og én vejledende karakter ud fra en helhedsbedømmelse af proces, synopsis og præsentation.
2. hf eksamensprojekt
Eleverne skal i 2.hf senest 1. februar skriftlig meddele hvilke fag og emne, de har valgt. Skolen udpeger vejledere. Senest 4. uger før projektperiodens afslutning skal eleverne have godkendt en problemformulering hos vejlederne. Projektperioden er placeret som 5 sammenhængende dage med afleveringsdato dagen før sidste skoledag/gallafest. Undervisningstid 25 t er lig med elevtid. Eleverne afleverer senest på sidste projektdag en synopsis. Synopsen danner baggrund for en mundtlig eksamen.
2. hf større skriftlig opgave
Eleverne skal skriftligt i 2.hf senest 1. december vælge 1-3 fag og område for sin større skriftlige opgave. Skolen udpeger vejleder(e). Opgavetitlen formuleres af vejlederen(e). Opgaveugen falder i uge 4. Undervisningstid 25t er lig med elevtid. Eksamenskarakter
1.g Større skriftlig opgave i dansk / historie
Ved afslutningen af 1.g (se årsplanen) vælger 1.g - eleverne om de vil skrive større skriftlige opgave i dansk og/eller historie. Elevens faglærer(e) er vejleder(e) på opgaven. Eleven vælger område i samråd med vejlederen og tilbydes hjælp til at udarbejde en problemformulering. Senest 2 uger før aflevering skal eleven have godkendt sin problemformulering hos vejlederen. Der afsættes 20t til elevtid. Eleverne skal til mundtlig årsprøve i opgaven, hvor de både skal forklare deres opgave og indgå i en dialog med eksamiatorerne om opgaven. Vejederen(e) giver eleven både en samlet karakter for opgaven og den mundtlige årsprøve og en kort skriftlig tilbagemelding på selve opgaven. Den skriftlige del af opgaven indgår også som én intern prøvekarakter, det vil sige, at den indgår i grundlaget for fagets/fagenes standpunktskarakterer.
Den større skriftlige opgave kan med fordel indgå i kronologiforløbet som tilrettelægges med 8-10 timer i både historie og dansk.
2.g studieretningsprojekt
Opgaven i 2.g er tænkt som en fordybelsesopgave i de fag, der konstituerer studieretningen. Hensigten er både at forberede eleverne til studieretningsprojektet i 3.g, og at give en ramme for et forpligtigende samarbejde mellem 2 af elevens studieretningsfag. Skolen afgør hvilke 2 studieretningsfag, der er fælles for elevernes projekter. Eleverne skal senest 4 uger før afrejsedato for studierejsen vælge hvilken af de 2 tilbudte opgaver, de vil besvare. Elevens faglærere er elevens vejledere. Der afsættes 20t elevtid til projektet. Der kan udarbejdes en synopsis til et mundtligt oplæg under studierejsen. Senest 10 hverdage efter studierejsen afleverer eleven sit projekt til bedømmelse. Vejlederne giver projektet en karakter. Karakteren er én intern prøvekarakter, der indgår i grundlaget for fagets/fagenes standpunktskarakterer.
3.g studieretningsprojekt - (eksamen)
I 3.g skal eleverne senest fredag før efterårsferien have valgt hvilke fag studieretningsprojektet skal udarbejdes i. Elevene vælger 2-3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau (der kan altså være tale om et studieretningsfag på C- eller B-niveau, som eleven har opgraderet til A-niveau via valgfag)og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller dansk og historie. Skolen udpeger vejledere. Senest 6 uger før projektperiodens start afleverer eleven skriftligt det endelige valg af fag og område. Projektperioden er placeret 10 hverdage før sidste skoledag før juleferien, vælge fag og område for deres projektopgave. Uddannelsestiden 50t er lig med elevtiden til projektet. Eksamenskarakter
En årsoversigt over større opgaver i gymnasiet/hf på NGG
(Bemærk at eksakte datoer for valg, udlevering/aflevering af opgaver mm. ikke optræder. Her må man se under ”Rektors rammer” eller årsplanen. Vedrørende regelsættet og praktiske vink henvises til ministeriets hjemmeside, hvor man kan finde bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger).
| August |
|
|
September |
|
|
Oktober |
3g: Valg af fag til studieretningsprojekt
2hf: valg af fag og emne til Større skiftlig opgave |
|
November |
2g: vælger større skriftlig opgave (SSO) i dansk og/eller historie
3g: Endelig valg af fag/område til studieretningsprojekt |
|
December |
1g: NV – opgave
2hf: Større skriftlig opgave i ugen op til juleferien
3g: Studieretningsprojekt, 2 opgaveuger
1g: AP-prøve |
|
Januar |
1g: NV- prøve
3g: AT (eksamensgrundlaget offentliggøres)/ valg af fagkombination
2. hf: Valg af fag og område for eksamensprojekt. |
|
Februar |
3g: AT - synopsis |
|
Marts |
2g: Studieretningsprojektet: valg af opgave, synopsis, studierejse, skriftlig besvarelse
2 hf: Godkendelse af problemformulering til eksamensprojekt |
|
April |
1hf og 2hf: Valg af fag til projektuge/eksamensprojekt
1.g: Kronologiforløb og Større skriftlig Opgave i dansk/historie
2g: studieretningsprojekt (fortsat) |
|
Maj |
2hf: Eksamensprojekt
1hf: Projektuge
1g: Større skriftlig Opgave i dansk/historie (fortsat)
2g: AT 4-semesteropgaven offentliggøres/ valg af fagkombination/aflevering af synopsis
3g: Mundtlig prøve i AT |
|
Juni |
3g: Mundtlig prøve i AT (fortsat)
2g: Mundtlig prøve i AT |
|