Kontakt osTil forsidenSitemapPrint denne side
Velkommen
Fag og timetal
Optagelsesprocedure
Forældremøder
Karakterer
Specialundervisning
Skolepsykolog
Skolevejledning
Fritidsbutik
Sundhedsplejerske
Elevråd
Skolepatrulje
Skolebusplan
Kantinen
Skolemælk
Skolerejser
Bogdepotet

10. marts 2010

Skolevejledning

Skolevejleder: Thomas Thrane (Th)
Kontor: lokale K4
Telefon: 45 57 23 21
E-mail: skolevejleder@post.ngg.dk

Åbningstider i skoleåret 2009/2010*

Der vil være ekstra åbent på vejlederkontoret i den kommende tid, se nedenfor. I kan også ringe eller skrive og aftale en tid, hvis jeres forældre skal med til en snak. I er meget velkomne. Jeg vil være at finde på skolen næsten hver dag, se nedenfor.

Lektion Tid mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
1.  08.00-08.45
2.  08.55-09.40
3.  09.50-10.35 vejl. vejl.
4.  10.45-11.30 vejl. vejl. vejl.
5.  11.55-12.40 vejl.
6.  12.50-13.35 vejl. vejl.
7.  13.45-14.30
8.  14.30-15.15

 

*Jeg er ikke til at træffe følgende dage i den nærmeste fremtid:

1/2, 3/2, 4/2 (til kl. 12), 5/2, 8/2, 22/2, 2/3-5/3, 8/3.

Det kan forekomme at enkelte af mine vejledningstimer bliver overbooket af en undervisningstime, men så vil det fremgå af mit skema på lectio (Th).

Hent skabeloner til elevsamtaler i 9. og 10. klasse.

 Samtale i 8. kl. - oplæg, print og udfyld

 1. samtale i 9. kl. - oplæg, print og udfyld

 2. samtale i 9. kl. - oplæg, print og udfyld
 1. samtale i 10. kl. - oplæg, print og udfyld
 1. samtale i 10. kl. - pc
 2. samtale i 10. kl. - oplæg, print og udfyld
 2. samtale i 10. kl. - pc

 
Besøg af ungdomsuddannelse
I forbindelse med ungdomsuddannelsernes deltagelse i brobygning(se nedenfor), er det blevet mere individuelt, hvorvidt man vil tilbyde besøgsdag udover orienteringsaftenen. Vi vil meget gerne blive ved med at tilbyde jer en dag, hvor I kan besøge et uddannelsessted efter eget valg såfremt I ønsker det. Vi fastlægger hvert år en periode på 2 dage, hvor vi meget gerne ser besøget afholdt, så fraværet herhenne i klassen ikke spredes over længere tid. I skal selv arrangere besøget med uddannelsesstedet, evt. via studievejlederen det pågældende sted og derefter give os besked via kontaktbogen, hvilken af de 2 dage I er væk.
 
NGG har besøgsdag i eget gymnasium, hf og 10. klasse for alle elever i 9. klasse
d. 25. februar 2010, mens 10. klasse besøger 1 dag i uge 48.


Skolevejlederen
Skolevejlederens opgave er at bistå elever, lærere og forældre med vejledning, således at eleverne vil være i stand til at foretage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen.
Skolevejlederen
-virker i grundskolen
-bistår klasselæreren og andre lærere med uddannelses -, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorienteringen
-skaffer relevant informations- / undervisningsmateriale
-står for de koordinerede funktioner i forbindelse med arbejdsmarkedets parter i lokalsamfundet herunder praktikophold
-bistår klasselærerne med uddannelsessamtalerne og med udarbejdelsen af  uddannelsesbog og uddannelsesplan (se forklaring herunder)
-bistår klasselærerne med den individuelle rådgivning.

Erhvervspraktik
Som et led i UEA-orienteringen tilbydes eleverne i 8. klasse.

Fremgangsmåden her på skolen er, at eleverne selv - ønsker – og skaffer sig praktikpladser; nogle praktikpladser formidles dog udelukkende gennem skolevejlederen.
I enkelte tilfælde kan skolen hjælpe med til at finde en praktikplads. Hent praktikformularen her.
Eleven
- møder første dag på ovenfor anførte klokkeslæt. Mødetid for de øvrige dage fastsættes af virksomheden, således at den så vidt muligt følger den normale arbejdstid.
- skal møde i rette tid hver dag. Skulle eleven være forhindret på grund af sygdom eller anden tvingende årsag, må eleven omgående sørge for, at der bliver givet besked til arbejdsgiveren og skolen.
- bør være iklædt tøj, der passer så godt som muligt til arbejdets art.
- må ikke modtage løn, selv om eleven kan gøre nytte ved at deltage direkte i arbejdet, og det er ikke praktikkens formål at skaffe tilbud om senere ansættelse i virksomheden.

Der er ansvarsforsikring gennem staten i forbindelse med praktikopholdet.

Brobygning til ungdomsuddannelserne for 10. klasse
Som led i ministeriets ændrede bekendtgørelse for frie grundskoler er det blevet pålagt 10. klasses elever at besøge to forskellige ungdomsuddannelsestyper i en periode på sammenlagt 2 uger, hvoraf mindst én af dem skal være erhvervsrettet. På NGG har vi valgt at lade eleverne besøge den erhvervsrettede ungdomsuddannelse (dvs. HTX, HHX og andre erhvervsorienterede uddannelser) i uge 47. De sidste 5 dage skal eleverne besøge den almene ungdomsuddannelse i form af STX og HF. Disse dage bliver lagt på to forskellige uger og foregår på vores eget gymnasium og HF. Udgifterne til transporten i uge 47 skal afholdes af eleverne selv.


Uddannelsesbog og uddannelsesplan
Med udgangspunkt i de seneste lovændringer skal lærerne fra l. januar 2001 ikke
længere tage stilling til, om eleverne er egnet eller ej til at begynde på en gymnasial
ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

I stedet skal der for alle elever i 8., 9. og 10. klasse udarbejdes en uddannelsesbog.
Uddannelsesbogen er et samtalepapir, der med baggrund i elevens nuværende
skoleforløb, stærke og svage sider, interesser, forventninger og ønsker, skal støtte eleverne i et fremtidigt valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Uddannelsesbogen danner udgangspunkt for årlige samtaler med klasselæreren, og den udfyldes efter samråd med forældrene. Klasselæreren renskriver uddannelsesbogen, og den sendes med eleven hjem til underskrift. Underskriften er skolens sikkerhed for, at forældrene er orienteret om uddannelsesbogens indhold, og at samtalen med eleven har fundet sted. Underskriften har ikke det formål, at man som forældre står inde for - eller som forældre samtykker med elevens ønsker for fremtiden.

Uddannelsesbogen er elevens ejendom, men skolen skal opbevare en renskrevet og underskrevet kopi på skolen så længe eleven går på skolen.

I 9. og 10. klasse danner uddannelsesbogen udgangspunktet for udarbejdelse af en
uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er et officielt skema, der skal følge eleven i det videre uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen udfyldes for alle elever i 9. og 10. klasse. Uddannelsesplanen udarbejdes på baggrund af de afholdte samtaler med eleven og elevens uddannelsesbog. Uddannelsesplanen skal udarbejdes og føre frem til at have sammenhæng med den selvvalgte opgave i 10. klasse.
Det er klasselæreren, der er ansvarlig for, at uddannelsesplanen er udarbejdet og underskrevet inden udgangen af februar måned. Uddannelsesplanen opbevares i kopi på skolen.

Uddannelsesplan
Skal du søge ind på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse kan du klikke her for at åbne og printe et skema til uddannelsesplanen. Skemaet åbner i samme vindue, og for at vende tilbage til hjemmesiden skal du derfor bruge knappen 'Tilbage' eller 'Back' i menubjælken over hjemmesiden - ellers lukker du ned for nettet.